Pædagogiske læreplaner

Vores pædagogiske læreplaner er uddybende beskrevet i et samlet dokument. I dette dokument beskrives vores mål for alle områder og samtidig beskrives hvordan vi i praksis arbejder med at nå målene.

Vi benytter SMITTE modeller i vores arbejde og planlægger og evaluerer kontinuerligt i personalegruppen samt inddrager arbejdet med de pædagogiske læreplaner på alle vores forældrebestyrelsesmøder, så der også der er en kontinuerlig evaluering af vores arbejde.

For os er det vigtigt at det er et dynamisk redskab hvor teori og praksis løbende evalueres og justeres så praksis giver den ønskede understøtning af børnenes trivsel, læring, dannelse og udvikling.

Her kan du læse om de forskellige områder der er beskrevet i vores pædagogiske læreplaner.

Det pædagogiske grundlag

  • Børnesyn

    I Stjerneskuddet arbejder vi ud fra det pædagogiske børnesyn.

    Det at være barn har værdi i sig selv. Børn har ret til at være børn og til at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo. Det gode børneliv er et liv med plads, tid og ro til at være barn og med et nært og tillidsskabende pædagogisk personale, der giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig.

    Vi anser børnene som kompetente og selvstændige, samtidig med at de har brug for omsorg,
    udfordringer, positive forventninger og tillid fra det pædagogiske personale.
    Barnet udvikler sig og lærer gennem relationer til andre – såvel børn som voksne i et forpligtende fællesskab

    Vi ser barnet som medskaber og aktivt. Børn har brug for at blive set, hørt og forstået.
    Børn har brug for passende udfordringer i forhold til alder og udvikling (nærmeste udviklingszone). At fokusere på barnets styrker og ikke på fejl og mangler. De voksne er tydelige rolle-modeller, guidende og vejledende og at de voksne vil børnene.

    I praksis:

    Med udgangspunkt i det beskrevne børnesyn er vores pædagogiske praksis med til at fremme barnets identitetsdannelse

    • Vi møder barnet, hvor det er, og med det udgangspunkt, at det enkelte barn er unikt
    • Der tages udgangspunkt i barnets baggrund og det nærmiljø, som barnet vokser op i
    • Vi har bevidsthed om vores professionelle rolle ud fra et anerkendende og positivt
      menneskesyn
    • Vi viser dette gennem vores måde at være rollemodel for barnet på. Vi er er tydelige,
      imødekommende, nærværende og lyttende
    • Vi er klar til at benytte flere tilgange til det enkelte barn, for at finde den bedst mulige
      samværs- og kommunikationsfor
    • Vi guider og vejleder barnet
    • Vi lærer barnet at respektere forskelligheder
  • Dannelse og børneperspektiv

    Dannelse er tæt forbundet med forestillinger om, hvad der gør mennesket til menneske, hvilket vil sige ønsket om, at finde ud af hvad et menneske er, og hvad man kan opdrage til. I den forstand er dannelse et filosofisk spørgsmål, som ikke kan defineres én gang for alle.

    Dannelse er tæt forbundet med et livssyn og en samfundstænkning. Det er tidsmæssigt og kulturelt forbundet, hvordan man ønsker at mennesker skal opføre sig. Dannelse siger noget om, hvordan vi vil være sammen og hvad vi synes hører med til et godt liv. Livsværdier og etik er væsentlige elementer.

    ”Dannelsen er en samfundsmæssig og kulturel proces, hvor barnet via interaktion med omverdenen og gennem sin egen aktive virksomhed virker forandrende på kulturen”.

    Dannelse kan opfattes som en proces som gør, at vi mennesker lærer at tage ansvar for vores eget og andres liv på en hensigtsmæssig måde. Dannelse handler om at forholde os til os selv og meningen med tilværelsen. Dannelse handler om at være i kontakt med sig selv og med andre, sådan at der kan skabes en forudsætning til at erkende og acceptere andre.

    Når vi i Stjerneskuddet refererer til dannelse, refererer vi til en dybere form for læring, hvor der er en udvidet evne til opmærksomhed, nysgerrighed og hensynsfuldhed og kan forstås som refleksion og handlen af den viden og indsigt vi har fået.

    En afgørende ingrediens i dannelsesprocessen er at øve børnene til at tænke – og herunder at kunne tænke sig ind i andres verden og kunne se en sag fra mange sider.

    Vores opgave bliver i samarbejde med forældrene at bidrage til at det enkelte barn lærer at
    stille spørgsmål, være kritisk, at være opmærksom og kunne være tålmodig. Børn skal have kendskab til ”noget andet” og lære at tænke sig igennem både lette og svære emner, eller at det er ok at turde/prøve at tænke sig om, for derigennem at opøve deres evne til at tænke moralske dilemmaer igennem. På den måde udvikles evnen til at sætte sig i andre menneskers sted.
    At kunne leve sig ind i – tænke sig ind i – hvordan andre tænker og føler. Barnet tilegner sig derigennem en ny forståelse og nye holdninger som er forandrende for det selv.

    Barnets erfaringsdannelse forudsætter at vi som voksne udviser respekt for barnets egne meninger og følelser. Derfor skal dannelse, ligestilling og demokrati medtænkes i den daglige pædagogiske praksis, så barnet oplever at have indflydelse på dagligdagen uanset dets baggrund, køn, alder og kultur.

    Dannelse handler om måden man forholder sig til sig selv, hinanden og sin omverden.

    I praksis:

    • Hver gang vi iscenesætter praktisk filosofi med børn, når vi f.eks. spørger ”Hvad er en god ven? – Hvad er en god gave? – Hvorfor giver vi gaver? – Hvad nu hvis der ikke fandtes gaver?
    • Når vi hjælper børn til at tænke over den måde de tænker på, og i øvrigt hjælper dem med at tænke over alle mulige ting, de ellers tager for givet, så hjælper vi dem med at blive bevidste om sig selv og verden – at tage stilling og tænke kritisk
    • Når vi inviterer barnet til at være aktivt deltagende i fællesskaber
    • Når vi synliggør og bekræfter forskellige perspektiver og behov i fællesskabet
    • Når vi viser børnene at mangfoldighed er en styrke. (Hvordan gør vi f.eks. det i praksis?)
    • Når vi anerkender og følger op på børnenes perspektiver og handlinger
    • Når vi er opmærksomme på barnets nonverbale kommunikation, så den bliver ”modtaget” og får værdi for barnets dannelsesproces

    Et børneperspektiv er et perspektiv på praksis fra en bestemt position, nemlig fra børnehøjde.

    I Stjerneskuddet er en af vores vigtigste opgaver at arbejde med, og anlægge en vinkel, hvor
    vi gør os selv nysgerrige på og er optaget af at skabe og tilrettelægge de bedste udviklings- og læringsbetingelser for børn.

    Via et børneperspektiv kan vi som professionelle få indblik i hvordan den pædagogiske praksis
    og de institutionelle organiseringer får konkret betydning i børnenes liv. Dette både i forhold til det almene børneliv, men også i de forhold hvor et barn er i en udsat position.

    Ikke blot deltagelsesmuligheder via demokrati og medbestemmelse bliver aktuelt i denne
    sammenhæng. Det er vores opgave som professionelle at skabe deltagelsesmuligheder, som er
    kendetegnet ved fællesskaber som er åbent og tilgængelige for det enkelte barns bidrag og
    indflydelse.

    Når vi anlægger et børneperspektiv må vi forstå, at der ikke kun er et perspektiv, men lige så mange perspektiver som der er børn. Det er en analytisk bestræbelse på at beskrive, hvordan det der sker, ser ud og har betydning for konkrete børn i deres aktuelle liv.

    At udforske praksis fra et børneperspektiv kræver, at vi er engagerede og nysgerrigt følger
    børnene via deltagelse og observationer af deres handlinger, engagementer og hvad de er rettet mod.

    • Hvad gør børnene sammen?
    • Hvem og hvad retter handlingerne sig imod?
    • Hvad prøver det enkelte barn at opnå via sine handlinger?

    Og i de situationer hvor det er muligt, samtale nysgerrigt og åbent med børnene gerne ud fra de konkrete situationer umiddelbart efter hændelsen/oplevelsen.

  • Leg

    I Stjerneskuddet anser vi legen som værende grundlæggende fundament for livet. At lege er at leve. Der skal værnes om legen og være en bevidsthed om forstyrrelser og afbrydelser af lege. Leg er leg. Det skal være sjovt. I legen øver barnet sig i deres verden. Legen er intense øjeblikke, hvor man er optaget og fordybet.

    Stjerneskuddets legekultur og pædagogik bygger på Vygotskys teori om nærmeste udviklingszone. Forståelsen af at legen er børnenes primære aktivitet. I legen kopierer barnet den voksnes verden, gøremål, samvær, sprog og følelser.

    De første 0-3 år leger barnet med afsæt i de umiddelbare ting det sanser omkring sig her og nu og er således meget impulsstyret.

    Allerede når barnet er 3 år begynder det at bruge sin forestillingsevne og fantasi til at bygge en ny type af legeunivers op.

    Deltagemulighed for alle børn i Stjerneskuddet er vigtigt for at det enkelte barn kan føle sig som en del af et fællesskab.
    Når vi i Stjerneskuddet tillægger legen den store betydning er det vigtigt, at vi voksne kan indtage positioner for at understøtte børnene i deres lege. Det gøres ved at kunne være observante, understøttende og deltagende.

    Den pædagogiske opgave er at hjælpe børnene med, at afstemme hvad de har brug for. Hjælpe dem med at aflæse andre, differentiere rollerne i legen og få en fælles forståelse af legen. Den voksne skal kunne indgå i børnenes lege på deres præmisser. Det er vigtigt for legens udvikling at den voksne kan lege med uden at overtage styringen.

    Derfor arbejder vi med, at hjælpe de børn der har svært i at indtræde i en leg. Vi forsøger ved at give dem redskaber, guide og opmuntre. Vi giver dem ”nøgler” til at indgå i lege.
    Vi giver bevidst plads til forskellige typer lege og vil her referere til legeforsker Helle Marie Skov-bjerg der har følgende definition af leg: For at der ud fra et børneperspektiv skal være tale om leg, skal legen være: frivillig, selvvalgt og medføre forundring og fryd.

    Hun beskriver 4 legestemninger som er:

    • Glidstemning – hengiven
    • Skiftstemning – højspændt
    • Fremvisestemning – opspændt
    • Overskridelsestemning – eufori.


    I praksis:


    Vi træder ind i lege for at hjælpe med at åbne lidt op. Der skabes stemningen, rum og pladsen til den frie leg, hvor vi som institution har sat nogle rammer for børnene

    • Vi har nogle faste rammer, men arbejder med at lade børnene opleve mulighed i deres lege inden for vores rammer og at bringe fantasien i spil og fordybe sig
    • Fri leg er vigtig i sig selv. Det er her vi voksne ikke har planlagt noget læringsudbytte.
      Det er der hvor børnene følger deres egne spor og vi voksne følger med
    • I Stjerneskuddet skaber vi rammer for børnenes leg
    • Vi arbejder gerne i små grupper og deler os tit op i små fællesskaber. Det gør vi for at
      optimere stemning, ro og muligheden for at overskue en mindre gruppe af børn. Vi gør det for at opnå muligheden for legegruppen, hvor legedeltagelsen er større og hvor vi som personale kan indtage de påkrævede positioner for børnenes deltagemuligheder i legene
    • I Stjerneskuddet benytter vi også styret leg. Her arbejder vi med legemakkersystem, hvor vi visuelt sammen med børnene laver en tavle med legeaftaler. Dette gøres med læring for øje og som en aktivitet. Her kan der sammensættes nye kommende legerelationer og børnene får mulighed for at øve sig
    • Ude som inde i Stjerneskuddet forsøger vi at skabe små rum i rummene og ”hjørner” hvor der kan leges og fantasien bruges
  • Læring

    Vejle kommune - Dagtilbud har udarbejdet et læringssyn som alle medarbejdere har været på uddannelse i forbindelse med. Vores syn på og praktiske arbejde ud fra læringsbegrebet foregår derfor på bagrund af dette syn. Det er et syn der går i fin tråd på synet på læring som det generelt fremstår i de nye pædagogiske læreplaner.

    Centrale elementer for Stjerneskuddet er, at se læring i et udviklingsperspektiv, hvor børn løbende er i gang med at udvikle sig – lære inden for alle områder. Det er også vigtigt at se læring som noget der foregår hele dagen i alle aktiviteter og gøremål. Læring foregår gennem leg, eksperimenter og tilegnelse af ny viden og nye færdigheder. Dermed bliver det vigtigt med fokus på at pirre børnenes nysgerrighed, - at undre os og ”filosofere” med børnene.

    Det bliver vigtigt at påskønne det at øve sig og give tid til, at børnene gør tingene selv i eget tempo, med en tilpas støtte, med nærmeste udvikling for det enkelte barn for øje.

    I vores planlægning af dagen er vi opmærksomme på at skabe rum for såvel børne,- samt
    vokseninitierede aktiviteter, da forskellige elementer af læring netop understøttes på forskellige måder i de forskellige sammenhænge.

    I praksis:

    • Børnene gives tid og rum til leg, hvor der ikke er et voksenstyret læringsperspektiv,
      - men en bevidsthed om at børnene ubevidst øver og lærer mange personlige, sociale og sproglige kompetencer
    • I garderoben understøtter vi børnene i forhold til deres udvikling og det de i praksis selv kan – med øje for at øve sig i det de næsten kan
    • Generelt opmuntrer vi børnene til at øve sig ”liiiige” lidt mere med det der er svært
    • Vi prioriterer også en eksperimenterende tilgang samt, at det er okay at fejle undervejs i aktiviteter m.m., da det understøtter selve læringen hos børnene. Læring bygges op af
      erfaringer, som der bygges videre på. At fejle er også en erfaring der kan bruges fremadrettet i en læreproces
    • Vi opfanger børnenes interesser og opsøger ny viden sammen med dem – f.eks. ved at undersøge et insekt nærmere med hjælp af en ipad
    • Vi laver voksenstyrede aktiviteter hvor vi som voksne har en intention om at børnene skal få ny viden og nye indsigter og/eller nye færdigheder. Tema omkring natur med ny viden om f.eks. insekter eller øve kolbøtter i hallen
    • I Stjerneskuddet arbejder vi ud fra et bredt læringsperspektiv og I alle relationer vi indgår med børnene i understøtter vi deres trivsel, læring, udvikling og dannelse, hvilket betyder at alt hvad vi gør i samspillet med børnene, gør vi bevidst ud fra at støtte dem bedst
      muligt
  • Børnefællesskaber

    Den måde vi som voksne i Stjerneskuddet, sætter rammerne for hverdagen, og de pædagogiske tiltag vi laver samt de fællesskaber børnene selv etablerer, har stor betydning for de muligheder børnefællesskaberne får for, at understøtte børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

    Det enkelte individ skal således understøttes gennem fællesskabet og i fællesskabet skal det
    enkelte individ tilgodeses.

    Vi skal i vores planlægning sikre, at alle børn oplever at være en del af et inkluderende fællesskab og være aktivt deltagende. Vi skal åbne muligheder for, at alle børn får mulighed for, at skabe relationer på tværs af alder, køn og kultur. Vi skal understøtte, at børnene får mulighed
    for at afprøve forskellige positioner i børnefællesskabet.

    Vi ser forskellighed som en ressource i børnefællesskabet, så børnene lærer at opfatte sin omverden mangfoldigt i et demokratisk samfund. Respekt for hinanden er derfor vigtig at opbygge.

    Vi arbejder derfor også med at skabe rummelige fællesskaber, hvor der er plads til forskelle. Børnene skal vide at der kan være brug for at behandle nogle anderledes for at de netop kan indgå i fælleskabet.

    I praksis:

    • Vi understøtter børn i den frie leg ved, at hjælpe dem med at byde ind i lege, hvor de selv har svært ved at komme med ved f.eks. at sige ”jeg har en butik her hvor I kan købe ind” eller lign. i stedet for at spørge om de må være med
    • Vi laver legegrupper/legemakkere på tværs af alder, køn og kultur så børnene møder
      forskellige børn i forskellige fællesskaber
    • Vi opfordrer til at lytte til hinanden. Alles holdninger er vigtige og forskellige perspektiver værdsættes som godt

Pædagogisk Læringsmiljø

  • Pædagogisk læringsmiljø

    Læringsmiljøet skal forstås bredt som en bevægelse både historisk, samfunds og lovgivningsmæssigt.

    Det rummer samtidig aspekter af, hvordan vores institutions arkitektur og fysiske miljø er inde som ude. Det er også et pædagogisk og udviklingsrettet rum der udformes og udvikles med tanke på barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det er et miljø, hvor vi skal være bevidste om, at barnets sociale muligheder er konkret knyttet til dette og hvordan læringsmiljøet er medskabende i, at understøtte børnene i deres sociale liv med hinanden.

    Det pædagogiske læringsmiljø tilrettelægges i et samspil mellem den grundlæggende struktur i Stjerneskuddet og de forskellige parametre, der dagligt påvirker vores hverdag.

    I Stjerneskuddet har vi særligt øje for at rumme alle børn. Alle børn skal have mulighed for, at udvikle sig i et miljø, der støtter barnets kompetencer og samtidig udfordrer og italesætter barnets zone for nærmeste udvikling.

    Sammen og på de enkelte stuer diskuterer vi løbende hvilket læringsmiljø der er godt for den aktuelle børnegruppe.

    I børnehaveafdelingen arbejder vi med at synliggøre dagsstrukturen over for børnene med piktogrammer, og giver derved børnene mulighed for i rolige omgivelser at kunne omstille sig til den næste aktivitet de skal i gang med, samt hvilke voksne de skal være sammen med. Dette understøttes sprogligt.

    I vuggestuen arbejdes der med en struktur, hvor genkendelighed og tryghed er de bærende elementer. Derfor arbejder de også meget i små grupper.

    I daglige spontane aktiviteter, og tilrettelagte pædagogiske aktiviteter, er vi voksne opmærksomme på, at sætte ord på det der sker, stille åbne spørgsmål og opfordre barnet til en længere dialog.

    Det betyder vores didaktiske overvejelser altid er i spil, da ikke to børnegrupper er ens og ikke to sammenhænge er ens, da vores børnesammensætning i grupperne over tid forandrer sig. Dette har stor betydning for hvordan vi organiserer vores pædagogiske læringsmiljø.

    For at kunne tilbyde et differentieret læringsmiljø kan man også som Kjeld Fredens siger i ”Læring med kroppen forrest”, at vi voksnes bevidste praksis forudsætter, at vi har et formål og en klar fornemmelse for i hvilken retning vi vil bevæge os. Det er barnets eksisterende viden, der bearbejder ny viden. Ligesom vi skal være opmærksomme på altid, at tænke hele barnet, og inddrage aspekter af barnets helhed. Vi finder det vigtigt at følge barnets spor og inddrage barneperspektivet.

Samarbejde med forældre om børns læring

  • Forældresamarbejde generelt

    Opstart

    Vi har en forældrefolder, som vi opfordrer alle forældre til at læse når deres barn starter i Stjerneskuddet. I den er der en masse praktiske oplysninger. Der er også beskrevet hvordan vi gennem barnets tid i institutionen samarbejder med forældrene og hvilke muligheder for tværfagligt samarbejde vi har.

    En optimal understøtning af det enkelte barns læring, vil altid være i tæt samarbejde med barnets forældre, da et gensidigt kendskab til hinandens syn på barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse vil styrke dette. Dette foregår i mange forskellige sammenhænge og på mange måder.

    Udgangspunktet er en åben og tillidsfuld relation, som vi som medarbejdere er ansvarlige for at opbygge og vedligeholde gennem hele barnets tid i institutionen. Samtidig vil vi være tydelige omkring hvordan vi samarbejder og hvilke forventninger vi har til forældrene.

    Forud for opstart i institutionen modtager forældrene et samtaleskema sammen med et velkomstbrev i deres digitale postkasse. Dette skema danner baggrund for den første samtale med kontaktpædagogen.
    Derefter holdes der en samtale efter barnet har gået i institutionen ca. 3 - 5 mdr.

    Overlevering og samtaler

    Der holdes overleveringssamtale med pædagogen fra afgivende gruppe og modtagende
    pædagog samt forældrene, når barnet skifter fra vuggestue til børnehavegruppe.

    Når barnet er godt 3 år og ved overgang til skole, laver vi dialogprofil og sprogvurdering i
    IT-programmet ”Hjernen og Hjertet". Disse rapporter inddrager vi i samtalerne med forældrene.

    Ved skolestart holder pædagog og forældre et møde omkring hvilke oplysninger der videregives til skolen. Forud for dette møde laves der igen en sprogvurdering samt en dialogprofil. Herudover holder vi møder når forældre eller vi vurderer et behov for det.

    Dialogen

    Den daglige dialog mellem personale og forældre vægtes højt ved aflevering og afhentning ved, at vi opfordrer forældrene til at fortælle os, hvis der har været særlige hændelser eller oplevelser som eventuelt kan påvirke barnet i løbet af dagen og omvendt vil vi bestræbe os på en god information den anden vej når barnet hentes. Dette gælder også små og store gode oplevelser som f.eks. også kan have med barnets læring at gøre. I disse situationer kan også aftales små fælles indsatser hjemme og i institution som kan understøtte barnets læring.

    Vi opfordrer forældrene til at komme direkte til kontaktpædagogen med forhold omkring deres barn de ønsker drøftet. Forhold af mere generel og overordnet karakter, opfordrer vi forældre til at gå til Daglig Leder eller overordnet Leder med.
    Principielle forhold som hører under bestyrelsens ansvarsområder, opfordrer vi forældrene til at komme til bestyrelsen med.

    AULA

    Vi benytter de digitale muligheder vi har for at være informative. Vi har skærme ophængt, hvor der altid kører billeder fra dagens rutiner og aktiviteter. Der ligger også billede på AULA som forældrene kan se på derhjemme og snakke med børnene om.
    Vi benytter også sms'er og aktivitetsbilleder til forældrene stuevis.

    I hjertet af institutionen har vi en stor fælles tavle med informationer og ellers laver stuerne også individuelle ophæng og udstillinger som forældrene kan se og tale med børnene og personalet om. Der sendes månedsplaner ud fra hver stue og Nyhedsbrev til hele huset nogle gange om året.

    I løbet af året har vi flere forældrearrangementer. Disse er en kombination af sociale fællesskaber og indblik i hverdagen i institutionen og dialog med forældrene generelt. Af arrangementer kan nævnes:

    • Fællesspisning med valg til bestyrelsen, hvor der eventuelt også kan arrangeres cafédebat eller lignende
    • Arbejdsdag med fællesspisning
    • Fælles gåtur eller andet socialt arrangement som bestyrelsen står for
    • Stueforældremøder med information, dialog og fællesspisning
    • Og ikke mindst julefest for alle familier.

    Forældrebestyrelsen

    I forældrebestyrelsen har vi gennem mange år arbejdet med tema omkring inklusion som fælles ansvar for alle der kommer i Stjerneskuddet, forstået på den måde,
    at forældre også er medarsvarlige for at skabe en god atmosfære omkring Stjerneskuddet. Vi har lavet 10 opfordringer, som vi og bestyrelsen gerne vil have alle forældre til at efterleve. Vi har en forældrefolder hvor de bl.a. er skrevet ind. (Se dem længere nede på denne side).

    Samarbejdspartnere

    Vi benytter os også af samarbejde med vores eksterne kolleger fra tværfagligt center TCBU,
    der hvor deres faglige ekspertise kan bidrage. Vi inddrager altid forældrene direkte i dette samarbejde, som kan foregå på forskellig måde.

    • Konsultative møder på fastlagte tidspunkter med mulighed for at tale med psykolog, talehørekonsulent, fysioterapeut og socialfaglig rådgiver.
    • Forløb med psykolog, talehørekonsulent eller fysioterapeut når en sådan indstilling er besluttet på et konsultativt møde.
    • Samtaler med socialfaglig rådgiver, med eller uden personale. Det er dog personalet der arrangerer kontakten mellem forældrene og vores tilknyttede socialfaglige rådgiver.
    • Pædagogisk rådgiver til pædagogisk sparring omkring børns eventuelle særlige udfordringer.
      Her vil være mest fokus på børnefællesskaber og det pædagogiske læringsmiljø og ikke så meget det enkelte barn.
    • Sundhedsplejersken kan også inviteres ind, i tilfælde hvor det vurderes at hun kan bidrage til
      barnets trivsel og udvikling.
    • Tidlig hjælp, Åben rådgivning m.m.

    Vi er opmærksomme på hvilke tilbud der er i kommunen, som kan yde forældrene en hjælp de kan profiterer af.

    Forældrene er på banen i forhold til at inkludere alle børn.

    (Fra vores forældrefolder)

    ”Forældrebestyrelsen har arbejdet med og givet følgende retningslinjer for dette”:
    I dagtilbudsloven står, at forældrene har hovedansvaret for deres børns udvikling samt at indsatsen over for det enkelte barn, skal ske i et samarbejde institution og forældre imellem. Dette stemmer fuldt ud overens med bestyrelsens og personalets holdning i Stjerneskuddet.

    Fællesskab

    Vores holdning er også at fællesskabet er med til at styrke selvværdet hos det enkelte barn. Et højt selvværd skaber de bedste betingelser for en sund udvikling, hvorfor vi lægger stor vægt på fællesskabsfølelsens værdi i Stjerneskuddet.

    Samtidig lægger vi vægt på, at alle føler sig som en del af et eller flere fællesskaber i Stjerneskuddet – inklusion af alle børn, forældre og voksne i Stjerneskuddet.

    Forældrenes opgave bliver her med deres medleven og positive interesse at hjælpe børnene til et godt fællesskab. Noget af det, der hjælper børnene mest, er når de oplever, at forældrene ”smiler til hinanden”. Modsat kan forældre, der er negative over for de andre forældre og børn, være med til at spænde ben for et godt fællesskab i børnegruppen. Børnene skal opleve, at deres forældre ikke alene støtter deres eget barn, men også de andre børn til at opleve, at de er en del af fællesskabet. Når børnene oplever deres egne forældres vilje til at drage omsorg for også de svage børn, får de selv mod på, at alle børn skal være med i fællesskabet.

    I praksis i hverdagen kan du som forældre:

    • Hilse på alle du møder i Stjerneskuddet, når du afleverer og henter dit barn
    • Snakke lidt med de andre børn du møder på din vej i huset
    • Hjemme tale positivt om de andre børn og deres forældre og Stjerneskuddet når dit barn hører det
    • Hvis du vælger at invitere børn hjem til fødselsdage tænke på at invitere alle i en gruppe eller alle drenge/piger i en gruppe, så ingen bliver ekskluderet
    • Lave legeaftaler med flere forskellige børn – lyt gerne til hvem dit barn leger med, selvom det måske ikke er en du kender
    • Deltage i forældrebestyrelsens og personalets sociale arrangementer (arbejdsdag, som-merfester o.l.) i institutionen – og lær nye at kende og vær en del af fællesskabet omkring Stjerneskuddet
    • Opfordre andre og nye forældre til at deltage
    • Lær gerne navnene på dit barns nærmeste legekammerater at kende
    • Fortæl gode historier om andre der har gjort noget godt for fællesskabet – f.eks. ved en arbejdsdag.


    Vi har også nedfældet nogle pædagogiske og praktiske forventninger til forældrene, som vi har valgt at indsætte i vores pædagogiske læreplaner:

    Pædagogiske forventninger til forældrene:

    (Direkte fra dette særskilte dokument)

    • Bakker op omkring Stjerneskuddets værdier og pædagogik
    • Holder sig orienteret på opslagstavler, på AULA, på hjemmesiden og bruger tid på at læse om hvad der er sket og hvad der skal foregå
    • Medvirker til et forældresamarbejde til fordel for barnet.
    • Loyal over for børnehaven, således at utilfredshed afleveres til personalet/lederen i børnehaven
    • Positiv indstilling til børnehavens hverdag, det virker smittende på børnene
    • Fortrolige samtaler med personalet om barnet, tilstræbes at foregå på kontoret eller i personalestuen
    • Bakker op om forældrearrangementer, både forældremøder, samtaler og fester
    • Læser nyheder og nyhedsbrev på AULA
    • Informerer om forandringer i barnets hverdag, eks. skilsmisse, dødsfald, sygdom og lign.
    • Interesserer sig for hvad barnet har lavet i børnehaven
    • Afsætte tid til ro omkring aflevering og afhentning af barnet
    • Har forståelse for og accept af, at der er mange andre børn end ens egne i børnehaven. Alle børn har forskellige behov
    • At man gør sin indflydelse gældende i den valgte bestyrelse
    • At man hilser på og er imødekommende over for de børn og voksne man møder i huset.

    Praktiske forventninger til forældrene:

    (Direkte fra særskilt dokument)

    • Har styr på barnets garderobe til hverdag. Dvs. navn i tøj, sko, sovepose, bamse, sut
    • Oprydning og klargøring af garderoberummet både morgen og aften
    • Afleverer barnet uden legetøj så det er klar til at gå i gang med legen
    • Aflevere barnet i god tid i forhold til planlagte aktiviteter, således barnet kan nå at "følge med"
    • Accepterer at barnet skal have tid til at hjælpe med at rydde op, inden barnet går hjem.
    • Husker hver dag at have kontakt med personalet når barnet afleveres og afhentes
    • Har tillid til at personalet giver besked, hvis barnet er ked af det eller bliver dårlig i
      dagens løb
    • Sørger for at opdaterer om adresseændring og ændringer af telefonnumre mm. på AULA
  • Børn i udsatte positioner

    Når vi i Stjerneskuddet bruger betegnelsen børn i udsatte positioner, arbejder vi altid ud fra en
    tilgang som anlægger et perspektiv, hvor børns udsathed ses som dynamisk og kontekstuelt
    bestemt.

    Børn kan befinde sig i en udsat position over længere eller kortere tid, og er nødvendigvis ikke udsat hele tiden. "Børns subjektive og forskelligartede behov kommer til udtryk i de sociale og materielle sammenhænge, som de aktivt tager del i, og derfor er udsathed noget, der opstår i konkrete, praktiske situationer” (Høgsholt, 2016).

    Miljøet

    Alle børn har brug for et miljø, hvor trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes. I Stjerneskuddet, hvor børnene tilbringer dele af deres dag i et fællesskab skabt af samfundet, bliver en af vores fornemmeste opgaver som pædagog kontinuerligt og vedholdende at udvikle et pædagogisk læringsmiljø, som tager højde for og involverer alle børn.
    Der skal derfor være fokus på inkluderende fællesskaber og pædagogiske læringsmiljøer, der
    understøtter trivsel, udvikling, læring og dannelse for alle børn – også dem, der har behov for ekstra støtte.

    Børneperspektiv

    En måde at få øje på barnets deltagelsesmuligheder, er ved at udforske vores praksis ud fra et børneperspektiv. Vi skal være skarpe på, hvad vi vil med de observationer vi laver, fx hvorhenne og hvornår laver vi observationer. Hvornår lykkes det for barnet og hvornår gør det ikke?

    Børn i udsatte positioner skal opleve sig som en betydningsfuld del af fællesskabet, ligesom
    deres forældre er tilsvarende betydningsfulde i forældrefællesskabet.
    Barnets udvikling, tilknytning, relationer og samspil i de tidlige år har stor betydning for deltagelsesmulighederne gennem hele livet.

    Relation

    Vi lægger i Stjerneskuddet stor vægt på nærværet i vores relationer med børnene, og på at være i øjenhøjde med dem. Yngre børn har særlige behov
    for mestringsoplevelser, lege og aktiviteter, som kan skabe denne nødvendige trivsel, læring,
    udvikling og dannelse.

    Når vi i Stjerneskuddet oplever et barn i en udsat position, er det som regel et samspil af forskellige årsager, som sætter barnet i denne position. Derfor reagerer vi på flere forskellige planer.
    Vi vil altid inddrage og samarbejde med forældrene tættest muligt, for at skabe det bedste udgangspunkt for barnets trivsel. Samtidig vil et mere intenst arbejde omkring barnet iværksættes på den gruppe barnet er i, i samarbejde med AKT- pædagogen. Vi har et tæt samarbejde med TCBU (Tværfagligt Center for børn og unge), som består af forskellige ressourcepersoner som psykolog, pædagogiske rådgivere, tale-hørevejleder og fysioterapeut m.fl. derudover har vi en socialfagligrådgiver tilknyttet Stjerneskuddet, som kan bistå med rådgivning til personale og
    forældre.

    Samarbejde

    Sundhedsplejersken, dagplejen og skolen har vi også formaliserede aftaler med i forbindelse med den gode overgang.
    Ligeledes har vi i Stjerneskuddet politikker og handlevejledninger omkring alkohol, seksualitet, skilsmisse, sprog, mad samt et godt samarbejde med forældrebestyrelsen ifh. til inklusion og Forældre på banen.

    Følgende principper gælder i Stjerneskuddets samtaler og møder om børn, hvis trivsel og udvikling er i en udsat position:

    • Forældrene inddrages og er aktive deltagere/samarbejdspartnere i alle konkrete drøftelser, der vedrører deres barn. Forældrene skal give tilsagn om, at deres barns situation må drøftes på et møde med andre faggrupper også uden deres deltagelse
    • Barnets adfærd ses i den sociale kontekst, hvori barnet indgår i daginstitutionen og
      derhjemme.
    • I analysen af barnets situation og trivsel skal der være fokus på de indbyrdes relationer mellem børnene, og mellem børnene og de voksne i institutionen og hjemme.
    • Vi skal være opmærksom på, at den måde, et problem italesættes på, skaber fortællingen om barnets problemer. Problemet er problemet.
    • Relationer mellem mennesker er i høj grad knyttet til, hvordan omgivelserne er arrangeret, så når vi udforsker de ekstraordinært synlige børns vanskeligheder som et barriere forhold, kan vi få viden om de deltagelseskrav og pædagogiske prioriteringer som lærings-miljøet aktuelt indeholder.
    • Vi har fokus på nutiden, fremtiden og de mål, vi gerne vil nå sammen med andre for, at styrke barnets trivsel.
  • Sammenhæng til børnehaveklassen

    Fra folderen:

    Forord
    Folderen er tænkt som et ”styreredskab” for det pædagogiske personale i henholdsvis
    (daginstitutionens navn), SFO og skole i arbejdet med ”Den gode overgang” fra daginstitution til SFO og skole.

    Udarbejdelsen og hermed indholdet af folderen er på baggrund af Vejle kommunes overordnede indsats om ”Den gode overgang – fra børnehave til skole” fra 2015/16, samt mange års tidligere erfaring med dette arbejde i Firkløverskolens og tilhørende daginstitutioners regi.

    Målsætning

    • At gøre overgangen mellem børnehave, SFO og skole så hensigtsmæssig og god som mulig for barnet og forældrene
    • At medvirke til at skabe tryghed for barn og forældre ved denne overgang
    • At øge åbenheden og gennemskueligheden for personale og forældre
    • At øge og styrke samarbejdet mellem børnehave, SFO og skole.

    Metoder

    • Fastlagte aftaler for hele året med datoer for forældremøder.
    • Fastlagte møder for besøg fra børnehaven i SFO/skole, så børnene får kendskab til SFO og skole i praksis inden start. Samtidig oplever børnehaven personale hvordan der arbejdes i SFO/skole. (spejlpraksis)
    • Fastlagte besøg fra SFO-personale samt børnehaveklasselærer i børnehaven.
      Dette giver mulighed for at se børnehavepersonalets arbejde i praksis med børnene, med det formål at bygge bedst muligt bro i overgangen mellem de 2 verdener (”spejlpraksis”). Det giver også SFO'ens/skolens medarbejdere mulighed for at opleve børnene og deres hverdag som den er i børnehaven, inden børnene starter hos dem, samtidig med at børnene kan lære SFO’ens/skolens medarbejdere lidt at kende.
    • Der vil i overgangen blive arbejdet med ”Fælles læringsspor” – ved at der arbejdes med det samme tema først i børnehaven, - derefter i før-sfoen og sidenhen i børnehaveklassen. Det overordnede tema der skal arbejdes med, vil være ens for hele Vejle kommune.
      Det giver tryghed for barnet i overgangen at møde og arbejde med noget kendt.
    • Ud over de her fastlagte møder, samtaler og besøg er der mulighed for i praksis at indgå
      yderligere samarbejdsaftaler i løbet af overgangsperioden.
    • Folderen er opbygget kronologisk i forhold til aktiviteter og møder.

Inddragelse af lokalsamfundet

  • Inddragelse af lokalsamfundet

    Hvordan inddrager vi lokalsamfundet i arbejdet med at skabe pædagogiske læringsmiljøer for børn?

    Vi har nogle faste aftaler med en del i lokalområdet, som alle bidrager til at skabe alternative og gode læringsmiljøer for børnene.

    Dagplejen: Vi har en fast samarbejdsaftale med dagplejen som udspringer af Vejle kommunes overordnede politik for området. Målet er overordnet at skabe tryghed og genkendelighed for både barnet og forældrene. Et forhåndskendskab til barn og familie for institutionens personale opfatter vi også som en styrke for det kommende samarbejde omkring barnet.

    Skolen: Som ved dagplejen har vi samarbejde med skolen omkring ”Den gode overgang” til førsfo, - også beskrevet andet steds. Der ud over kan vi benytte skolens udendørs områder, som kan udfordre særligt vores ældste børn motorisk.

    Hallen: Vi har faste tider 3 dage om ugen, hvor vi kan benytte hallen og mulighed for at benytte den her ud over også.

    Løveparken: Vi har en helårsaftale med Løveparken om at vi kan komme og besøge dem. Der er således mulighed for at arbejde pædagogisk målrettet med forskellige temaer, hvor Løveparken kan inddrages på forskellig vis.

    Spejderne: Vi kan benytte spejderhytten eller bare bruge området omkring hytten.

    Købmanden: Selv om vi har indkøbsaftaler vi benytter, er der ind imellem småting vi har brug for, som en lille gruppe børn med stor fornøjelse henter sammen med en voksen.

    Riis plejehjem: Hvert år til jul er de kommende før-SFO-børn på plejehjemmet og lave Luciaoptog. Der ud over kan vi altid tage op på plejehjemmet og lege på deres legeplads. Vi er også blevet inviteret med til arrangementer deroppe.

    Lokalrådet: Vi har et aktivt lokalråd i Givskud, som er i tæt samarbejde med vores forældrebestyrelse. De har bl.a. samarbejdet i forbindelse med søgning af fonde til istandsættelse og fornyelse af vores legeplads.

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

  • Arbejdet med det fysiske børnemiljø

    Det er vigtigt, at de fysiske rammer giver børnene mulighed for at udfolde sig på forskellige måder. Der skal være rum til såvel de stille og fordybende lege og aktiviteter, som de mere vilde, larmende og pladskrævende lege og aktiviteter.

    Uderummet er selvfølgelig oplagt at indtænke som arena for den sidstnævnte kategori, men der bør også indendørs være mulighed for disse i perioder af dagen. Endvidere er der brug for, at de indendørs rum er fleksible m.h.t. indretning, lys, legetøj m.v. – Rummene skal appellere til at vække børnenes legelyst og nysgerrighed.

    I praksis:

    • Vi udnytter de muligheder for aktiviteter, som Stjerneskuddet rummer, herunder værkstedet
    • Grupperum og mange af fællesrummene har lysdæmpning, som kan medvirke til både rolig og afdæmpet aktivitet og med fuld styrke til aktiviteter med højere energiniveau
    • Legetøj og materialer er tilgængeligt/synligt for børnene, så de får øje på muligheder
    • Inventar er i høj grad flytbart (f.eks. borde på hjul), så der kan flyttes om ved behov
    • Legetøj er sorteret i kurve/kasser m. fotos, som også er med til at give børnene overskuelighed – også i.f.t. oprydning
  • Det psykiske børnemiljø

    Som nævnt indledningsvis er det psykiske børnemiljø meget afgørende for børns udvikling og trivsel. Det handler om, hvordan de voksne møder børnene, møder hinanden og hvordan de guider og støtter børnene i at møde hinanden.

    Den daglige omgangstone skal være befordrende for barnets følelse af tryghed, selvværd og livsmod.
    Endvidere skal børn også opleve at have værdi på den måde at deres ideer tages alvorligt, at de indimellem har frie valg f.eks. i forhold til, hvad/hvor og med hvem de gerne vil lege.

    I praksis:

    • Vi møder børn, kolleger, forældre og andre samarbejdspartnere med en anerkendende tilgang – det vil meget kort fortalt sige, at vi altid leder efter intentionen bag enhver handling. Uhensigtsmæssig adfærd skal undersøges og guides i en konstruktiv retning
    • Vi arbejder meget med at øve de sociale spilleregler med børnene: turtagning – give plads til hinanden – respekt for hinanden – tale ordentligt til hinanden m.v.
    • I forskellige gruppesammenhænge er vi som voksne garanter for den gode stemning, f.eks. ved måltider, hvor der øves almindelig bordskik: sende rundt – spørge pænt – vente til der bliver sagt ”værsgo” osv.
    • Vi organiserer i høj grad det pædagogiske arbejde i små grupper, så børnene bedre kan føle sig set og hørt, få plads til egne input og blive udfordret på forskellig vis. Dette er også medvirkende til at mindske støjniveauet, som er et væsentligt element i det psykiske miljø
    • Vi veksler i vore praksis ml. voksen- og børneinitierede aktiviteter, hvilket giver plads til den livsvigtige leg og træning i at vælge for sig selv – for et barn kan det være vigtigt at vælge efter rum, aktivitet, voksen eller andre børn
    • Vi er bevidste om børns behov for at praktisere forskellige legestemninger og giver dem mulighed for dette i løbet af dagen.
  • Det æstetiske børnemiljø

    Denne del af børnemiljøet kan ses som en udvidelse af det fysiske børnemiljø, hvor det æstetiske mere omhandler farve- og materialevalg, vedligeholdelse og udsmykning – og noget så svært definerbart som stemning.

    Det æstetiske fylder måske i højere grad end de 2 andre områder, meget forskelligt fra person til person og forskelligt fra børne- til voksenperspektiv. Men målet for at beskæftige sig med det æstetiske må være at gøre rum og områder attraktive for børnene og for de voksne. Der skal være rart, inspirerende, spændende m.v. at være.

    I praksis:

    • Vi tilstræber at rummene vedligeholdes/males o.l. i en turnus, så de ikke bliver for nedslidte og forsømte
    • Vi sørger for, at der løbende og altid ved dagens afslutning ryddes op, så der næste dag kan startes på en frisk og det tager sig indbydende ud for små og store
    • Legetøjet sorteres i – så vidt muligt – ens kurve/kasser forsynet med foto
    • Ødelagt inventar eller legetøj (inde som ude) repareres eller kasseres
    • Rummene udsmykkes med børnenes ”kunst” i form af f.eks. årstidsbestemte klip eller figurer – og tegninger/malerier, hvor der er kræset for udtrykket og sørget for finish: f.eks. med en ramme eller laminering. Der stilles (i.f.t. barnets alder og modenhed) krav til de produkter, der udstilles eller hænges op.

    Ovenstående er eksempler på, hvad der er med til at forme børnemiljøet i Stjerneskuddet. For at inddrage børneperspektivet bruger vi forskellige metoder til at kortlægge børnenes oplevelser af deres daglige miljø: Iagttagelser (især relevant i vuggestuen) – børneinterviews – børn tager billeder m.m.

     

De 6 læreplanstemaer

  • Alsidig personlig udvikling

    Børn i Stjerneskuddet har ret til at være dem de er.
    For os er det vigtigt at børnene føler sig værdifulde som personer og stoler på sig selv.

    Et barn med et godt selvværd, har en grundlæggende tro på sig selv og oplever at være værdifuldt for et fællesskab. Barnet vil dermed føle sig trygt og på den baggrund, i stand til at indgå i relationer med andre, hvilket er fundamentalt for al udvikling.

    Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet, mens det øver sig i, at forstå sig selv og sigter mod at opnå integritet som borger i et demokratisk samfund.

    Børnene skal lære at mærke sig selv og sætte grænser for, hvad det vil og ikke vil. Barnets kendskab til sig selv er i spil i alle tænkelige situationer i både leg og aktiviteter og det er derfor af afgørende betydning at de voksne ser og anerkender barnet.

    Børn skal gennem tillid også udfordres i, at kunne fordybe sig, være vedholdende og have selvkontrol, som er kompetencer der er gavnlige som aktivt deltagende i sociale fællesskaber nu og i fremtiden.

    At understøtte børnenes alsidige personlige udvikling, er for os noget der sker i alle planlagte og spontane samt voksenstyrede og børneinitierede aktiviteter gennem hele dagen, og dermed en grundlæggende bevidsthed vi altid har med i tilrettelæggelsen af dagen samt i relationen med både det enkelte barn og børnegruppen.

    Som beskrevet under børnefællesskaber bliver der derfor i det pædagogiske arbejde balanceret mellem individ og fællesskab. Vi skal udfordre det enkelte barn i forhold til egen personlige udvikling som sker i fællesskabet.

    Eksempler på praksis:

    • Opmuntre børnene til selv at gøre tingene
    • Stille børnene overfor at skulle tage valg og hjælpe dem med at afprøve nye ting
    • Udfordre og stille krav der passer til barnets nærmeste udviklingszone
    • Se og anerkende børnenes engagement og initiativer – følge deres spor
    • Lave aktiviteter som udfordrer børnenes fordybelse, vedholdenhed og egenkontrol evt. via kreative processer i værkstedet
    • Udfordre børnene via filosofiske samtaler, hvor de lærer sig selv at kende og får erfaringer med at andre godt kan være forskellig fra sig selv uden at være forkerte.

     

  • Social udvikling

    Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet. Derfor skal børn i omsorg og respekt have mulighed for, at udvikle relationer til andre mennesker.

    Når børn knytter sig til andre mennesker, samarbejder og indgår i venskaber, lærer de at give og få omsorg samt opnår sociale færdigheder. De lærer at begå sig i det nære fællesskab i vuggestuen/børnehaven og samtidig bliver de socialiseret til det store fællesskab der venter udenfor.

    Børnene skal lære at sætte ord på egne følelser og handlinger og blive i stand til at sætte grænser på en passende måde for sig selv. Samtidig skal de lære at andre har deres følelser og udvikle omsorgsevne og empati for andre. Børnene skal tilegne sig erfaring med at kunne indgå i sociale relationer med andre der ikke er lige som dem selv, for på sigt at blive livsduelige borgere i et demokratisk samfund.

    I praksis:

    • Give plads til uforstyrret leg, hvor sociale kompetencer kan afprøves og udvikles
    • Hjælpe børn med at finde deltagelsesmuligheder i leg ved f.eks. at finde ideer de kan bringe på banen til andres lege
    • Opfordre børnene til at hjælpe hinanden og vise hinanden omsorg – spejle deres følelser.
    • Vi vil lave legegrupper/legemakkere, faste grupperinger ved nogle aktiviteter m.m. for at tilbyde børnene forskellige sociale arenaer at være legitimt i. Dette også for at give mulighed for at få øje på nye mulige legerelationer.
    • Som beskrevet ved børnefællesskaber og alsidig personlig udvikling, lave aktiviteter der øver børnene i fordybelse, vedholdenhed og selvkontrol, da disse evner også fremmer de sociale kompetencer.

     

  • Kommunikation og sprog

    Det at udvikle sproget er noget af det vigtigste der sker i et barns liv. Meningen med vores sproglige udvikling er, at vi bliver i stand til at kommunikere.

    Som mennesker er vi født til at interagere med hinanden, og kommunikation dækker over denne interaktion via både verbale (sagte) og non-verbale (usagte, f.eks. gestik, pegen, kropssprog og lyde) midler, hvor der udveksles information.
    Med sproget følger både vores identitet, verdensopfattelse og vores tilhørsforhold til fællesskabet. Sprog er ikke noget der bare kommer af sig selv.

    Udviklingen af sproget

    Børns kommunikation og sprog er en kombination af de medfødte sproglige forudsætninger -opmærksomhed, koncentration og hukommelse som tilegnes og udvikles i samspil mellem disse og i de nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale i institutionen.

    Når små børn skal udvikle sprog, er det meget mere og andet end ord og udtale, de anvender. Deres tidligste kommunikation består af ansigt til ansigt kontakt, hvor barnet udtrykker sig med øjenkontakt, kropsprog, smil og skrig. Barnets tidlige samspil og kontakt med andre er grundlæggende for udviklingen af dets kommunikative kompetencer og senere muligheder for at indgå i et socialt fællesskab med andre.

    Vores opgave

    I Stjerneskuddet har det pædagogiske personale ansvaret for at børn får mange og forskellig
    artede erfaringer med sproget. Sproget er en central del af læring, tænkning og problemløsning,
    og det er således af afgørende betydning for barnets personlige og sociale udvikling og trivsel
    generelt.

    Vi skal derfor i vores daglige pædagogiske arbejde sikre sprogmiljøer som tilrettelægges således, at de både afspejler sig i det rutine prægede, som i legen og de planlagte aktiviteter. Det handler ligeså vel om vores indretning og tilgængelighed i institutionen, som hvordan vi er omkring børnene, taler - og interagere med dem.

    Sproget og kommunikation er ikke bare et resultat men også en livslang proces. I Stjerneskuddet ved vi det er vigtigt med systematik for at kunne følge det enkelte barns udvikling og trivsel, og understøtte det enkelte barn lige der hvor det giver mening.

    Vi sprogvurderer alle børn, og sætter ind i samarbejde med forældrene, med en særlig indsats og opfølgning i de tilfælde hvor det viser sig barnet skal understøttes yderligt. Alle tosprogede børn bliver også sprogvurderet.
    Arbejdet med sprog og kommunikation foregår i alt hvad vi foretager os i løbet af en dag, både i praksis med børnene, men også på et teoretisk plan.

    • F.eks. samarbejder vi med og kan søge sparring og hjælp hos tale-høre konsulenter.
    • Vi har en sprogansvarlig i institutionen samt løbende uddanner vi alle pædagoger til at kunne varetage og udføre sprogvurderinger og arbejdet med dem.
    • Vi deltager i netværksmøder og opkvalificere os generelt på den viden der er på området.

    Vores mål med sproget/ kommunikation er at det enkelte barn skal have udviklet kompetence til at kunne være medskaber og deltager i dagligdagen. Det har de mulighed for, hvis de har et godt sprog. Vi skal kunne se at barnet kan fortælle om sig selv, hvem er jeg. Mine følelser. Indgå i lege både funktionslege, konstruktionslege og forestillingslege.

    I praksis:

    • Der er billeder og navne på børn og voksne (visuel støtte samt skriftsprog)
    • Vi holder samlinger med et sprogligt indhold/fokus samt fællessamling på fredag
    • Dagstavler
    • Dialogisklæsning
    • Tematisk sprogarbejde – motorik/sprog/sanglege/teater/massage
    • Sprogtrappen som arbejdsredskab
    • Hit med lyden sproglyde – lydlig opmærksomhed
    • Tilgængelige og nærværende voksne
    • Sprogunderstøttende materiale børnebøger, puslespil, dialogkort/billeder i børnehøjde, Lego Education, spil, musik.
    • Rytme, rim og remser
    • Sætte ord på, benævne og give tid
    • Udvider og forstørre børnenes verdensbillede og især det der lykkes
    • Små skrive/tegne opgaver til de ældste børn men også i små grupper, så det enkelte barn får mulighed for at samtale dialogisk,

    Så når vi taler til, leger med og lytter til barnet fra det er helt spæd, så støtter vi dets sprogudvikling og senere evne til at kommunikere. Det er i det hele taget vigtigt, at vise interesse for det, barnet prøver at fortælle, i stedet for at fokusere på måden, det siger det på. På den måde får barnet en oplevelse af, at kommunikationen lykkes.

  • Krop, sanser og bevægelse

    Krop, sanser og bevægelse ses som sammenhængende, da sanser er det kroppen oplever verden igennem og bevægelse er det der støtter kroppens fysiske og mentale udvikling. Der ud over er god hygiejne og kost også medvirkende faktorer til en sund krop.

    Vi skal derfor sikre at alle børns sanser;

    både de 3 motoriske sanser

    • taktile
    • vestibulære
    • muskel-led-sansen

    og de 4 grundsanser

    • lugt
    • syn
    • smag
    • høre

    stimuleres gennem de aktiviteter vi laver med børnene eller giver børnene mulighed for at øve på anden vis. Derudover skal vi sikre at børnene udfordres motorisk, - både grov og finmotorisk i forhold til deres nærmeste udviklingszone.

    Vi vil arbejde med børnenes kropsbevidsthed så de lærer sig selv at kende kropsligt, herunder at mærke sig selv og egne behov. Kropsligt vil vi have fokus på både det aktive og rolige, da kroppen har behov for begge dele. Børnene skal kunne veksle mellem dette.

    I praksis:

    • Vi vil være opmærksomme på det kropslige læringspotentiale i hverdagen i spontant op-ståede situationer
    • Vi vil arbejde bevidst med sansestimuli som. f.eks. gå med bare tær på forskelligt underlag
    • Vi vil være ude i al slags vejr. Vores legeplads er indrettet med fokus på mulighed for at blive udfordret både motorisk og sansemæssigt
    • Vi vil bevidst lave både grov-og finmotoriske aktiviteter, som motorikbaner i hallen og tegne
    • Vi vil arbejde med børnenes selvhjulpenhed i alle sammenhænge i forhold til deres nærmeste udviklingszone
    • Vi vil benytte børneyoga og små afslapningsøvelser for at træne den kropslige ro
    • Vi har en sund og varieret madordning, hvor vi arbejder med at være madmodige
    • Vi lærer børnene gode vaner omkring hygiejne – bl.a. håndvask
  • Natur, udeliv og science

    Året rundt har børnene i Stjerneskuddet tæt kontakt til naturen.
    Hver dag er vi ude og børnene får mulighed for at udforske naturen.

    Vores læringsmiljø på legepladsen giver børnene forskellige tilbud. Vi giver børnene mulighed for at lege på åbne pladser eller gemme sig i små huler, børnene selv har lavet i den vilde bevoksning der rundt om legepladsen. De mange sanseindtryk børnene får udenfor, er med til at stimulere deres nysgerrighed og give børnene erfaringer med årsag og sammenhæng.

    Stjerneskuddets bestyrelse har via fondsmidler fået penge til etablering til et skur på legepladsen, hvor der er stor mulighed for at børn og voksne fordyber sig i emner der relatere sig til Natur, ude-liv og science.

    Natur

    Naturen er et ganske særligt rum, hvor børnene kan få stimuleret sin nysgerrighed på en særlig måde og gøre sig begyndende erfaringer med naturvidenskab.
    I Stjerneskuddet er vi omgivet af en natur med forskellige udtryk, der giver børnene mulighed for mange forskellige sanseindtryk, når de graver i jorden, piller i en rådden træstamme eller kravler så højt op, så de kan se Løveparken. Vi er glade for at bruge både den nære natur lige omkring børnehaven og den vi møder når vi er på tur.

    Årets Gang, fødekæder og vejrfænomener er tilbagevendende emner for de forskellige børnegrupper, eller som tema forløb for hele institutionen, hvor vi gerne ser at børnene bliver inddraget som mulige medskaber af egen læring. De voksne italesætter det der sker og pirre børnenes nysgerrighed med åbne spørgsmål, og forsøge at understøtte oplevelsen med en differentieret tilgang til emnet med udgangspunkt i den aktuelle børnegruppe.

    Lade børnene komme med hypoteser og opfordre dem til undersøgelser. Vi skal lade de børn der har viden om emnet komme til orde. Så differentieret læring bliver almindeligt for børnene. Bæredygtighed, naturpleje og anvendelse af naturens ressourcer, kobles med emner om at genanvende, konstruere og reparere.

    Udeliv

    Uderummet er karakteriseret ved at der er mange direkte sanseoplevelser. De forskellige miljøer kan inspirere til forskellige lege.

    Uderummet er ikke afgrænset og træner derfor børnene i at fornemme det ubegrænsede og vilde rum. Til forskel fra det afgrænsede rum på legepladsen, der giver tryghed og det forventelige.

    Naturen giver god mulighed for at stimulere børnenes behov for spænding, udfordringer og risiko.
    Sæt spor - Dafolo 2018

    Science

    Her er tilgangen til oplevelser undersøgende, og giver mulighed for at inddrage naturfænomener som

    • Ild
    • vand
    • jord

    samt

    • lyd
    • lys
    • luft


    I science tilgangen kan der være fokus på naturvidenskabelige lovmæssigheder. Fx. tyngdekraft. Børns fornemmelse for tal og størrelser danner her grundlag for barnets matematiske opmærksomhed. Lade dem kategorisere og systematisere deres fund i naturen. Udstille de flotte fund og vende tilbage til oplevelserne i nye samtaler.

    Vulkaner og luftballoner er to gode eksempler på emner der begejstre børnene, og vi sammen undres over magiens muligheder som vi gerne vil gøre mere af.

    At lade børnene opleve at de konkrete samtaler kan udvikle sig til det mere abstrakte, og måske slutte med en filosofisk flyvetur.

    5 science-pædagogiske principper for børns læring.

    • Tag afsæt i børneperspektivet og børns undren
    • Giv plads til at børn kan være aktive deltagende og udfolde deres eksperimenter med andre børn og voksne
    • Sciencelæring opstår gennem social interaktion og her indtager pædagogen en aktiv rolle
    • Den professionelle pædagog anvender aktivt sin sciencekompetence
    • Børn lærer i hverdagslivet gennem spontant opståede aktiviteter, men også med plads til planlagte aktiviteter
    • Torleif Frøkjær og Stig Brostrøm - 2016


    ”Men i stedet for at undgå elven, leger Ronja hele dagen på klipperne tæt på elven, for hvordan kan hun ellers lære at passe på, hvis hun ikke kender faren.” Astrid Lindgren - Ronja Røverdatter.

    I praksis:

    • Vi har hvert år i maj måned et fælles natur tema for hele institutionen. Her arbejder vi med vores små haver. Vi luger og planter, og følger fra perioden frø til plante til mad man kan gå og spise eller mad på bål.
    • Ved bedsteforældredag planter børn og bedsteforældre blomster, og børnene sætter deres hjemmelavede navneskilt ved. Her har vi fokus på fælles oplevelse og læring om hvordan man passer på sin blomst.
    • Flere gange om året laver børnehaven mad på bål. Forberedelsen starter med en ønskeseddel til Lise i køkkenet om menu, dagen før vi skal lave mad tilbereder vi de forskellige ingredienser, og på dagen hjælper børnene med at lave bål, tænde op og vedligeholde bålet så maden kan blive færdig. Vi slutter af med at spise ude.
    • I Givskud er der mulighed for at børnene får forskellige naturoplevelser. Vi tager gerne
      på tur med madpakke og drikkedunk til spejderhytten, legepladsen ved købmanden eller andre gode steder.
    • På legepladsen giver vi børnene mulighed for alene eller sammen med andre udforske den nære natur. Vi opmuntre dem til at undersøge og finde svar.
    • Hver dag ved samling snakker børnehaven om hvordan vejret er, og temaer der ligger
      naturligt op af det de kan se ud af vinduerne.
    • Vi snakker om de dyr og fugle vi ser omkring os og de dyr vi ser i Løveparken.
  • Kultur, æstetik og fællesskab

    I Stjerneskuddet arbejder vi ud fra den forståelse at Kultur, æstetik og fællesskab handler om barnets møde og forståelse af verden omkring sig.

    Det handler om, at skabe rammer med fokus på kunst, kultur, mangfoldighed, forskellighed og fællesskaber.

    Give pladsen til kreativitet, nysgerrighed og den medskabede kraft i spændende aktiviteter.

    Kultur er udtryk for menneskerets forståelse og tilgangen til verden. Det er igennem mødet med andre kultur, normer og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Børn skal have mulighed for at opleve disse sammenstød og mulighed for at udtrykke sig.

    Vi vil i Stjerneskuddets hverdag forsøge at vise børnene vores værdier og kultur i et medskabende fællesskab med sanser og følelser samt i kreative processer. Vi skal være nysgerrigere og give pladsen til faste traditioner men også nye.

    I Stjerneskuddet ønsker vi synligt at dyrke faste traditioner såsom:

    • FællesFredag
    • FællesFødselsdag
    • samt højtider i årets gang.

    Børnene skal have oplevelser og erfaringer med mange forskellige kulturelle og kreative tilgange. Vi vil have fokus på at inddrage børnene for den omkringliggende kultur i vores nærmiljø. Det vil vi i gode skabte rammer, hvor fokusset på de børneskabte kulturer i den grad værdsættes og gives pladsen.

    I praksis:

    • Vi har faste traditioner i forbindelse med højtider og fødselsdage
    • Vi har samling hver dag, hvori elementer som fortælling, rim, remser og sang kan indgå
    • Vi har udklædningstøj, tasker og andet tilgængeligt for børnenes rollelege
    • Lave aktiviteter, hvor børnene får erfaringer med mange forskellige materialer, såsom at tegne, male, klippe, klistre, save, hamre og bage.
    • Læse, synge, og lave rim og remser sammen med børnene.
    • Dyrke den musik, eller de rollefigurer som børnene er optagede af.
    • Hjælper børnene til at fastholde den børneskabte kultur, såsom hvor det bedste vinke-
      vindue er.
    • Giver børnene indsigt i hvorfor vi fejrer forskellige højtider, besøg i kirken m.m.
    • Tager på ture i løveparken, spejderhuset, købmanden og andre steder i lokalområdet.
    • Præsenterer børnene for en række gamle lege de kan tage med videre.


    Den digitale verden

    I Stjerneskuddet forsøger vi også at inddrage den digitale verden. Vi benytter f.eks. iPads. Det kan været en måde at børn igennem iPad vise deres egen kultur og lære om værdier. Der
    findes mange anvendelsesmuligheder og apps.

    Det er vigtigt at understrege, at når vi i Stjerneskuddet anvender iPad i forbindelse med kulturelle udtryksformer og værdier, at udviklingen sker i samspil med voksne, som er lydhøre og medlevende og følger barnets spor og det.

    Vi henviser til vores politik for dette på vores hjemmeside samt Vejle kommunes
    https://digitale-born.vejle.dk/apps/kultur-aestetik-og-faellesskab/

Evalueringskultur

  • Evalueringskultur

    I Stjerneskuddet vil vi gerne styrke og have en skærpet fokus på etablering af en stærk evalueringskultur i dagtilbuddet.

    Kulturen skal understøtte, at personalet i det daglige udvikler en løbende faglig selvkritisk og reflekteret tilgang til tilrettelæggelse og evaluering. Dette skal bidrage til, at personalet får øje på praksis, tænker over den og ser mulighederne for at justere på den, hvis der er behov for det. Som så i sidste ende bidrager det til at udvikle og ændre den pædagogiske praksis.

    En systematisk og udviklende evalueringskultur er central for den løbende udvikling af vores
    pædagogiske praksis. Som led i en evalueringskultur er det forskelligt over perioder om vi vælger at sætte særskilt fokus på en større udfordring eller et specifikt tema, som er afgrænset til en bestemt tidsperiode. Det kunne f.eks. være hvordan forløbet omkring et måltid fungerer eller hvordan vi bedst understøtter børnenes læring og selvhjulpenhed i garderoben.

    Møder

    Vi har på vores P-møder altid fast et punkt på vores dagsorden med evaluering. Vi har et evalueringsskema hver medarbejder forbereder hjemme forud for mødet. Fokus i evalueringen her, er det faglige udbytte for børnene, i forhold til de pædagogisk fastsatte mål.

    Evalueringskulturen er blevet vægtet på nogle områder i Stjerneskuddet mere end andre. Sproget og kommunikation er forankret i at vi laver sprogvurderinger på alle børn, og dermed også følger op og evaluerer vurderingerne, og dermed også vurdere de metoder vi bruger til at understøtte børnene i daglig praksis.

    Arbejdsredskaber

    I vuggestuen har man valgt at benytte sig af sprogtrappen, som et arbejdsredskab til at udvikle og evaluerer på gruppen og det enkelte barns udvikling og trivsel. Og på hvordan pædagogerne laver de bedste læringsmiljøer til at understøtte dette.

    Ved temaer, projekter både på tværs og på de enkelte stuer benyttes SMTTE model.

    Forældrebestyrelsen inddrages løbende på de 4 årlige møder og kan foregå på forskellige måder, enten via oplæg fra personale med efterfølgende dialog, læsning af materiale relateret til et aktuelt emne e.l. Vi ønsker at bestyrelsen som os selv betragter arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan som et levende værktøj der løbende evalueres og samstemmes mellem teori og praksis.

     

Leg i vuggestuen