Solpolitik

Hvert år når solen begynder at skinne og UV-faktoren kommer over 3, melder vi vores solpolitik ud til forældrene og tager den i brug.

Vi har valgt, at forholde os til sundhedsplejerskens og
kræftens bekæmpelses vejledning og følger deres rådgivninger

  • Vi forventer af jer forældre:

    • at I har smurt børnene i solcreme hjemmefra, hvis I mener de skal have det på ud om formiddagen.
    • at I giver børnene en bøllehat med, hvis I vurderer de har behov for det. Vær opmærksom på at en kasket ikke beskytter nakke og øreflipper.
    • at I giver børnene tøj på der dækker barnets hud uden at være for varmt, hvis I mener jeres barn skal have det. Der anbefales at det
      dækker til albuer og knæ.
  • Vi sørger for:

    • at smøre børnene i EU-anbefalet svanemærket, UVA-og UVB vandfast solcreme SPF 15, der er deklareret i samarbejde med astma og
      allergiforbundet (Derma) , inden de går på legepladsen over middag og følger op efter behov.
    • at der er skygge på store dele af legepladsen.
    • at gå om bag huset med børnene, hvor der er mere skyggefuldt, eller bliver helt inde med børnene alt afhængig af solens kraft den enkelte
      dag.
    • at der altid er frisk vand tilgængeligt for alle børn.
Solhat
Mange slags solhatte
Solhat