Solpolitik

Hvert år når solen begynder at skinne og UV-faktoren kommer over 3, melder vi vores solpolitik ud til forældrene og tager den i brug.

Vi forholder os til Sundhedsstyrelsen vejledning, og følger deres rådgivninger på følgende måde.

  • Vi forventer af jer forældre:

    Vi forventer af Jer forældre:

    * At I har smurt børnene i solcreme hjemmefra, hver dag inden de kommer i Stjerneskuddet. Typisk i månederne fra omkring april til september. En tommelfingerregel er: En god børnehåndfuld solcreme til én hel barnekrop (20 ml)

    * At I giver børnene en bøllehat/solhat med, hvis I vurderer de har behov for det. Vær opmærksom på at en kasket ikke beskytter nakke og øreflipper.

    * At I giver børnene let tøj, på der dækker barnets hud, uden at være for varmt, hvis I mener jeres barn skal have det. Der anbefales at det dækker til albuer og knæ.

  • Vi sørger for:

    Vi sørger for:

    * At følge op efter behov fx ved børn der har svedt meget eller badet.

    * At det er EU-anbefalet svanemærket, UVA-og UVB vandfast solcreme min. SPF 15, der er deklareret i samarbejde med astma og allergiforbundet som bruges i institutionen.

    * At der er skygge på dele af legepladsen, hvor børnene kan opholde sig, eller vi opholder os inde med børnene i løbet af dagen alt afhængig af solens kraft den enkelte dag.

    * At der altid er frisk vand tilgængeligt for alle børn.

Solhat
Mange slags solhatte
Solhat

Med håb om en dejlig solrig og varm sommersæson.

Personalet