Brug af digitale medier i Stjerneskuddet

Vi har lavet vores egen delpolitik som i praksis beskriver hvordan vi arbejder med digitale medier med børnene i Stjerneskuddet. Den er lavet med baggrund i Dagtilbuds politik for området - "Digitale børn".

Digital dannelse og etik.

I Dagtilbuds delpolitik ”Det er for børn” står der, at vi som daginstitution skal forberede børnene på verden der venter og dermed også en digital verden, samt udarbejde en strategi for brug af digitale medier.

Vi ser det som en naturlig del af en daginstitution i dag, at arbejde med dette. Der er mange forhold omkring brugen af digitale medier vi må forholde os til, hvilket vi ønsker at tydeliggøre med dette skriftlige dokumentation.

Først og fremmest ønsker vi, at være med til, at give børnene en digital dannelse og etik omkring brugen af digitale medier. Børnene skal lære at blive aktive brugere af digitale medier på lige fod med andre redskaber. Det er væsentligt, at have mål/pædagogiske mål sat forud for brugen, så f.eks. iPads bliver et af flere redskaber til, at nå et mål og ikke er et mål i sig selv. Med digital dannelse mener vi, det er vigtigt at snakke med børnene om etikken omkring hvad og hvem man f.eks. tager billeder af og til hvad og hvordan man bruger det. Det er også vigtigt at lære børnene at omgås de digitale medier med respekt i forhold til at passe på dem, opbevare dem m.m. Med til en digital dannelse hører også en kritisk forholden sig til det man kan og gør.

Sociale relationer omkring brugen.

Vi ser det i daginstitutionsøjemed som en af mange vigtige opgaver, at fokusere på de sociale muligheder, der også er i brugen af digitale medier. Der er både gode muligheder for at fokusere på barn-barn-relationer samt voksen-barn-relationer, udover fælles sociale gruppeoplevelser omkring brugen af digitale medier, som hvis vi f.eks. laver en skattejagt med brug af iPads.

 

Hvad bruger vi/vil vi eksempelvis bruge iPads til.

  • Google til at gøre sig nysgerrig på viden om div. emner både planlagt og spontant
  • Dokumentation – som kan laves sammen med børnene
  • Musik til div. lejligheder (både de stille og de vilde aktiviteter)
  • Leg
  • Spil som der er udfordringer i
  • Brug af div. apps der tjener et pædagogisk formål. Da vi gerne vil sikre et pædagogisk fagligt højt niveau, søger vi viden og input fra bl.a. www.digitale-boern.vejle.dk hvor vi ved fagligheden er vurderet af f.eks. TCBUs medarbejdere omkring apps til sprogstimulering
  • Børnetube


Vi ønsker at være løbende kritisk opsøgende på nye digitale muligheder, der kan understøtte vores pædagogiske arbejde.

Vi benytter altid iPads til pauser for børn, efter en individuel vurdering af, om hvilken type brug af iPads, der i situationen vil være gavnlig for barnet.

De voksnes roller og ansvar.

Pirre børnenes nysgerrighed. Sikre inddragelse af alle børn og sikre turtagning ved aktiviteter hvor børnene selv styrer en aktivitet med digitale medier.

Den digitale dannelse og etik via snak med børnene om dette i brugen af de digitale medier, herunder lære børnene at være kritiske i forhold til brug og f.eks. indhold i apps. til iPads.

Vi vil i denne sammenhæng også lægge op til, at forældre ikke benytter mobiltelefon mens de afleverer og henter børnene, da det for os at se er en god skik at være fysisk og psykisk fuldt nærværende i disse situationer

Tilgængelighed.

Børnene må kun benytte vores iPads ifølge aftale med en voksen omkring rammerne for det. Vi henstiller til, at børnene kun medbringer egne digitale medier, hvis vi som personale opfordrer direkte til det, med henblik på en særlig aktivitet

Vedtaget på personalemøde den 03.12.14 og revideret den 06.08.15., 18.01.17., 08.01.19 samt den 09.11.20

Der spilles spil